Børn og skolesystem

Børn, daginstitutioner og skolesystemet.

Alt andet end børneparkering.

Det er så vigtigt at få en god start på livet. Det står vi som forældre selvfølgelig selv for at give vores børn, vi skal fylde på dem med omsorg, kærlighed, men også opdragelse, indlæring i gode manerer og god social adfærd. I dag i vores samfundsopbygning overlader vi dog også ganske tidligt vores børn til pasning i daginstitutioner. Og ja, det er pasning, men det er i høj grad også prægning. Og her har jeg noget på hjerte.

Jeg har selv tre børn, de er i dag 28, 21 og 14 år. Jeg har altid haft en karriere som selvstændig, freelance operasanger ved siden af at opdrage mine børn, jeg har i tre årtier været igennem hele møllen med hente-bringe, forældremøder, og mine børn har alle tre gået i skoler og institutioner på Frederiksberg. 

Vi har absolut et velfungerende system på Frederiksberg, men der er plads til at have ambitioner om mere. 

Vores institutioner må aldrig nogensinde blive til børneparkering. 

En vigtig start til at blive mennesker, der er socialt bevidste, behandler hinanden ordentligt, har respekt og forståelse for andre, forstår at indgå i menneskelige relationer og sociale sammenhænge, at kunne indrette sig, MEN også at turde at skille sig ud – denne læring foregår i barndommen, for at vi lykkes som voksne. Vores børn tilbringer megen tid i institutioner, derfor bør daginstitutionerne og skolerne være sig sit ansvar som præger bevidst. (Skal man kalde det ”influencer”, for at blive forstået i dag? 😉 )

Det er bestemt primært hjemmets rolle, at vores børn bliver bevidste om, hvordan de skal opføre sig overfor andre, men de mange timer, vores børn hver dag tilbringer i institutioner og skoler og fritidshjem, disse timer kan i højere grad indeholde læring, både i boglig og social, adfærdsmæssig form. 

Det stiller selvfølgelig krav til pædagoger og lærere. Men er et arbejde ikke også mere interessant, hvis det indeholder noget betydningsfuldt? Og hvad kunne være mere betydningsfuldt end at føre den næste generation godt videre?

Der skal øget fokus på kontakt imellem institutioner og hjem. Og her mener jeg ikke igennem Aula eller andre portaler. Men igennem menneskelig kontakt.

Man skal som forældre føle, trygt at kunne aflevere sit barn i en god, omsorgsfuld institution. Hvor pædagogerne er deres ansvar som prægere, påvirkere bevidst. Hvor de ser det enkelte barn og dets individuelle behov for støtte og hjælp.

Undervisningsmæssigt bør der allerede i vuggestuer og børnehaver være flere kulturelle tilbud, mulighed for at høre og spille musik, introduktion til vigtige historiske begivenheder, læring om lyd, lys, farver, sprog, mad, fysisk adfærd, lege og godt humør. At kunne sige tak, undskyld, goddag og farvel, jeg tog fejl, dét her forstår jeg ikke, kan du hjælpe mig, undskyld, hvis jeg gjorde dig ked af det, det gør mig ked af det, når du siger sådan til mig… Det er alt sammen vigtigt at turde sige, turde tale om. Der skal skabes et rum, hvor børnene føler, at de kan tale om tingene, tør sige til de voksne, hvis et andet barn dominerer, driller, slår. Der skal være øget rum for forståelse for forskelligheder. At forklare om sygdomme og skavanker, der kan kræve, at et barn, en kammerat skal mødes med særlig forståelse. Tages hånd om et barn, der viser stille adfærd, finde, om der er en årsag. 

Der skal mere læring i at blive et nærværende menneske. Hjemmets opgave er alfa og omega, men i skolen og institutionen indgår vores børn i sociale sammenhænge og skal som noget naturligt lære at møde andre med varme og åbenhed. Lære, at empati, selvstændighed og det at hvile i sig selv er vigtigt. 

Så er grobunden for en stærkere næste generation lagt. 

I skolerne kan tonen være for hård, fysikken for brutal, respekten for hinanden for lille. Den skal skabes et sted fra. Fra de voksne. Der skal mere aktivt sættes ind overfor klikedannelser, udelukkelse af enkelte elever, mobning, hærværk. På Frederiksberg bør den slags ikke kunne finde sted. Men det gør det, det ved jeg personligt desværre kun alt for godt fra mine børn.

At have med børn at gøre er en stor forpligtelse, en betydningsfuld post. 

Kommunen bør overordnet stå for en handlingsplan, skabe en ramme for en instans, hvor adfærdspsykologer besøger skoler kommunen over, hvor skoleledere mødes i en plenumform og har samarbejde på tværs af skoler. 

Fagligheden vokser, hvis undervisningen er interessant. Og kontinuerlig. Skolerne skal være mere stabile, så der ikke er så stor lærerflugt. Det udspringer fra ledelsen. 

Det ville være flot, hvis Frederiksberg stod for mere stabil voksenkontakt for et barn op igennem skolegangen end noget andet sted. 

Så børneparkering, nej tak. Ja tak til omsorg og læring, dannelse og uddannelse i skolen og institutionen.